Selvregulering

Når hjernen forstyrres / skades i sin funktion. 

Der kan være mange årsager til, at hjerneforstyrrelser opstår. Hvis hjernen forstyrres eller skades, påvirker det hjernens evne til at regulere sin aktivitet. Denne evne kaldes egen- eller selvreguleringsevnen.

Når selvreguleringen forstyrres, kan hjernen ændre sin respons-karakteristika sansemæssigt, tanke- & følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt.

Selvreguleringsmekanismen er derfor et helt centralt element i EEG-mentaltræning / neurofeedback, fordi det med den rette stimulering er muligt at genoprette selvreguleringsmekanismen og herigennem forbedre hjernens respons på indre og ydre sansestimuli.

Selv- eller egen regulering er altså hjernens evne til selv at regulere sin elektriske aktivitet uden vores bevidste medvirken. Noget den gør konstant og hele tiden. Denne evne, der er givet fra naturens side, udgør op mod 90 procent af vores hjernefunktion. Hjernen styrer så at sige sig selv – og heldigvis for det, for hjernen er langt bedre til det, end vi er.

Formålet med denne selvstyring er at effektivisere, spare energi og frigøre ressourcer til andre formål.

Tænk blot på, at når du først har lært at cykle, så automatiserer hjernen koordineringen af bevægelser for dig, så du ikke skal vedblive med at tænke over det og bruge ressourcer på det. De frigjorte ressourcer kan du så i stedet bruge på at snakke med din cykelmakker, tænke store filosofiske tanker eller løse klimakrisen.

Hjernen tager sig at det trivielle, så du kan tænke stort. Det er en smuk tanke ! Men selvom denne selvreguleringsevne er uhyre smart, så er der ingen garanti for, at den ikke kan forstyrres. 

Forstyrrelser i hjernefunktionen kan gøre hjernen både ustabil og ukontrolleret og udløse et hav af sanse- og søvnmæssige, fysiske, emotionelle, kognitive, eksekutive og adfærdsmæssige/sociale problemer.

Hjernen har MEGET af tage sig af – og derfor er det heller ikke mærkeligt at MEGET kan gå galt !

Lad mig give dig et eksempel. Tænk på Anders And. Han emmer af nedsat selv-reguleringsevne og derfor løber hans eksplosive temperament gang på gang af med ham. Hans efterfølgende rødme og selvransagelse er ikke til at tage fejl af, når det BAGEFTER går op for ham, at han var for hurtig på aftrækkeren.

Hvad Anders And ikke ved, er at hans reaktioner skyldes en svækkelse i hans hjernens hæmmende signaler. Så ryger selv- eller impulskontrollen, fordi hjernen ikke formår at bremse sig selv. Nedsat impulskontrol er en fællesnævner for mange (tilsyneladende) forskellige psykiatriske diagnoser bl.a. OCD og ADHD m.fl.

En helt anden form for nedsat selvregulering i hjernen er epilepsi.

Ved epilepsi er der et eller flere fokusområde(r) i hjernen, hvor der opstår for meget synkron (ensartet) langsom hjernebølgeaktivitet. Hvis hjernen ikke kan hæmme spredningen af de langsomme bølger, vil de de brede sig og forhindre at hjernens hurtigere bølger i at svinge. Herved kan funktioner relateret til disse hurtigere frekvensområder ikke længere opretholdes.

Det kan i værste resultere i det, der kaldes “et generaliseret tonisk- klonisk anfald” (tidligere grand mal), hvor den synkrone aktivitet opstår i både højre og venstre hjernehalvdel og således rammer globalt i hjernen. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald, men man mister oftest bevidstheden under disse anfald, fordi basale hjernefunktioner lukker ned.

Epilepsi er således et meget tydeligt eksempel på, hvor afgørende, det er, at hjernen kan modulere og kontrollere graden af elektrisk aktivitet for at opretholde normal funktion.