Om Odense Klinikken

Anne Nygaard Sløk

Mit navn er Anne Nygaard Sløk. Jeg er stifter og medindehaver af ‘Master-your-Mind’ Klinik for EEG-mental træning, som tilbyder EEG-hjernetræning vha. elektrofysiologiske EEG-målinger. Metoden kaldes både EEG-biofeedback og neurofeedback. Jeg henvender mig til såvel private klienter som offentlige institutioner. Jeg har i knap 20 år interesseret mig for og arbejdet med metoder til neurologisk optræning/genoptræning af hjernefunktion og har desuden skrevet kandidatspeciale om neurofeedback. Jeg holder mig løbende opdateret om neuroforskning i relation til evidens for effekt af forskellige neurofeedback-protokoller samt andre neuromodulering-teknikker.

Jeg har en sundhedsfaglig baggrund som:

  • Kandidat i sundhedsvidenskab (Cand. Scient. San.) fra Syddansk Universitet, Sundhedsvidenskabligt Fakultet
  • Bachelor i Audiologi (BA) fra Syddansk Universitet, Sundhedsvidenskabligt Fakultet.
  • Certificeret neurofeedback-behandler og under løbende videreuddannelse og supervision fra Othmer Instituttet (EEGInfo)

Min mission er at tilbyde børn og voksne mulighed at forbedre deres hjernefunktion. Personligt har jeg som mor selv haft barns hjerneskade og neurologisk dysfunktion tæt inde på livet, og min personlige erfaring og sundhedsfaglige baggrund gør, at jeg har indsigt i og forståelse for de mange gennemgribende problemstillinger, der opstår, når hjerneudvikling forstyrres, sættes i stå eller ikke forløber normalt. Hjernens plasticitet og modtagelighed for intensiv træning via sansestimulering blev påpeget for mere end 40 år siden af den nu afdøde Glenn Doman, grundlægger af IAHP (The Institutes for the Achievement of Human Potential) i Philadelphia, USA. Hans bog “What to do about your brain-injured child” illustrerer, at han var langt forud for sin tid og takket være ham og IAHP, lærte jeg for snart 20 år siden, at årsagen til min datters spastiske lammelse ikke var at finde i arme og ben, men derimod skyldtes en skade i hjernen og at vejen frem var intensiv, hyppig og vedholdende sansestimulering for at hjernen kunne etablere nye signalveje. Denne intensive træning muliggjorde at funktionaliteten af de centrale nervebaner (pyramidebanen), der blev beskadiget under min datters fødslen pga. iltmangel, kunne blive erstattet af andre nerveforbindelser. Det lykkedes os efter knap 4 års intensivt træningsprogram med hyppig, intensiv og vedholdende træning. Læs hele min datter historie på http://hjernetips.dk/historien-om-thit

Hjernen er på en og samme tid det mest sårbare og fleksible organ, vi har. Sårbar fordi der efter blot få minutter med svigtende blodtilførsel begynder at dø hjerneceller. Fleksibel fordi hjernen er eftergivelig (plastisk) i sin funktion og struktur og dermed yderst modtagelig for træning, som stimulerer til vækst af nerveforbindelser, der danner nye signalveje, som til en vis grad kan overtage funktionen fra de døde hjerneceller. Dette udnyttes til fulde i EEG-bio/neurofeedback træning. Udsættes man for større belastninger, er der risiko for, at funktionen i hjernen (centralnervesystemet) beskadiges og forstyrres i en grad, der medfører decideret funktionstab og andre ofte high-arousal symptomer som fx angst og depression. Hjernen kan med andre ord miste sin “orientering”, hvilket indebærer tab af den elektrofysiologiske kontrol, som vi fra naturens side er udrustet med og som er en proces, der normalt kontrolleres uden vores bevidste medvirken af det selvstyrende (autonome) nervesystem. Når denne kontrol svigter, medfører det kompromittering af normal hjernefunktion med konsekvenser for adfærd af motorisk (fx Cerebral Parese, Dyspraksi), følelsesmæssig (fx. PTSD, Angst/Depression), kognitiv og eksekutiv (fx ADHD) og social (fx Autismespektrumforstyrrelser) karakter. Da regulering af adfærd finder sted i hjernen er en varig ændring af observerbar adfærd nødvendigvis betinget af ændring i hjernefunktion.

Neurofeedback henvender sig til alle – normalfungerende såvel som mennesker med specifikke neurologiske symptomer/diagnoser – da alle i varierende grad og tempo kan forbedre deres hjernefunktion og dermed profitere af træningen. En velfungerende hjerne skaber basis for at en lang række fysiske og psykiske funktioner fungerer som de skal og det gælder uanset, om man er barn eller voksen. Forstyrres vores hjernefunktion, har det konsekvenser i form af symptomer i varierende grad og omfang.Neurofeedback-træning søger at stimulere hjernen til at finde eller genfinde sin naturlige “orientering” eller selvreguleringsmekanisme i form af optræning af kontrol med nerveaktivitet. En lang række forskellige påvirkninger – lige fra længerevarende stress, omsorgssvigt til overfald og hovedtraumer – kan forstyrre normal hjernefunktion, fordi sådanne belastninger kan skade hjernen og sætte hjernens evne til selvregulering af nerveaktivitet ud af kontrol. Dette har i varierende grad konsekvenser for evnen til at opretholde normal funktionsevne og adfærd. Neurofeedback-træning sigter derfor generelt mod genetablering af denne mistede kontrol gennem en individuelt tilrettelagt træning-protokol, der tager udgangspunkt i den enkelte klients sygehistorie og symptomatologi. Symptomerne er en vigtig indikator for hvilke hjerneområder, der er involveret og som derfor behøver træning.

Min vision er at udbrede kendskabet til EEG-bio/neurofeedback som metode til at forbedre neurologisk funktion og derigennem øget individuel trivsel og livskvalitet. Efter samfundet i mange år at har fokuseret på individets ansvar for egen fysiske sundhed (de såkaldte KRAM-faktorer: kost, motion, alkohol og rygning), er der nu også stigende forventning om, at vi selv tager vare på vores mentale sundhed. Kunsten at mestre “det gode liv” inkluderer således både vores fysiske og mentale helbred, der jo hænger uløseligt sammen. Ifølge professor dr. med. Bobby Zachariae, Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Universitet, som har været en del af Sundhedsstyrelsens følgegruppe for mental sundhed, booster positive tanker og følelser vores immunforsvar og hjerte-kar system og fordi stress nedsætter vores sundhedsadfærd, kan det medføre øget sygelighed – se Zachariae (2009). Glæde og optimisme, tro og håb for fremtiden er vigtige, men flygtige ingredienser og ofte er det lettere sagt end gjort at skabe og bevare glæde og optimisme, hvis stress, sygdom, angst og depression plager en.

En del af min vision er også et samfund, der erkender, at man ved at forflytte sundhedsansvaret over på det enkelte individ, har været medvirkende til at skabe en udviklingstendens, som danner grobund for stress. Stress anses ikke længere som et spørgsmål om dårlige ydre arbejdsforhold og er derfor heller ikke længere et arbejdsgiver-ansvar eller kollektivt anliggende. Stress tolkes i dag mere som et tegn på mental usundhed, der ses som et udtryk for individets manglende evne til at sætte grænser og prioritere og kommer herved til at reflektere noget, der er ens egen skyld og noget der er opstået som en konsekvens af manglende selverkendelse og fravær af indre mentale ressourcer. I kølvandet på denne tendens har individuelt-orienterede empowerment- og coping/coaching strategier til mobilisering af individets egne ressourcer vundet stærkt indpas i både sundheds- & social sektoren og også i vores privatliv. Vi skal lære ikke at græde over spildt mælk og lære at være tilstede i nuet og mindfulde i dagligdagens trivialiteter og gribe meningen med livet i forbifarten, mens vi konstant udvikler og fornyer os til glæde og gavn for alle vore relationer og samfundet som helhed. Selvom denne tendens nok ikke bliver mindre i de kommende år – ikke mindst på grund af knappe velfærdsressourcer og en stigende ældrebefolkning – bør vi stoppe op! 

Eftersom stress er en belastningstilstand, der rammer vidt og bredt og angst/depression er så udbredte lidelser i befolkningen, at de nu betragtes som folkesygdomme, er det nærliggende at antage, at problemets omfang har at gøre med den måde, vi organiserer vores arbejds- og privatliv på. Bl.a. med krav om konstant udvikling. Måske mange af os bestræber os på at udvikle os i en sådan grad, at vi istedet bliver viklet ind i meningsløshed og mangel på eksistentiel orientering ? Mange søger forskellige individuelt-orienterede coping/coaching-strategier i håb om at få hjælp – enten til at blive mindfulde eller for at kunne modstå eller forblive i de sammenhænge, der stresser. Det er ikke længere en selvfølge at kunne finde ro i roen og flere og flere mennesker kan kun finde mental ro, hvis de får aktiv hjælp. Man kan meget let komme til at opfatte sig selv som en fiasko, hvis ikke man udvikler sig og mestrer teknikken ‘det gode liv’. Selvom livet en gave, er det ikke altid den, man har ønsket sig! Og hvis man ønsker sig noget andet end det man har, kan man let blive beskyldt for at være groet fast i negative tanker og dvæle ved fortiden og det forgange og det er usundt, da det hindrer personlig udvikling. Tilbage i 1980’erne brugte man udtrykket “at have modstand mod forandringer” om medarbejdere, der ikke hurtigt nok kunne omstille sig til den computerteknologi, som firmaerne skulle implementere.  Jeg tænker, vi skal til at genindføre udtrykket i positiv forstand, fordi tanken om, at vi skal  “vækste” os ud af problemerne ved at øge såvel den personlige og arbejdsmæssige kapital er en syg tanke. Hverken vores indre eller ydre miljø kan trives i eller holde til dette i længden, ganske enkelt fordi det er unaturligt. Medierne bør derfor tale med om, hvad stress kommer af istedet for at fokusere på, hvordan prominente personer er kommet ud på den anden side som nye og bedre mennesker, der for alt i verden ikke ville have været deres stress-inducerede angst/depression foruden. Stress og ulykke fører ikke altid nogen positiv transformation med sig og jeg møder mange mennesker i min praksis, som gerne ville have været deres livskvaler foruden.