Forberedelse

Ud over hårvask samme dag eller dagen forinden og udeladelse af olier og hårplejemidler, der kan fedte hovedbunden og derved hæmme signalkvaliteten af elektroderne, kræves der ingen særlig forberedelse ifm. træningen. Det kræver heller ikke særlige forudsætninger eller færdigheder for at kunne medvirke, da regulering af hjerneaktivitet er en proces, der foregår uden vores indblanden og bevidste kontrol. Derfor virker neurofeedback også bedst, når hjernen interagerer ubevidst med det aktuelle feedback i trænings-sessionen. Det betyder med andre ord, at du som klient ikke skal anstrenge dig eller gøre dig umage for at deltage i træningen på en bestemt måde, men derimod forholde dig passivt og lade interaktionen med feedbacket foregå af sig selv med henblik på at den naturlige autonome selvregulering genetableres.

Mobiltelefonen skal være slukket under træningen.