ILF-Opmærksomhedstræning
Valg og tilrettelæggelse af EEG-protokol og effekt af behandlingen afhænger af klientens behov og ikke mindst af behandlerens ekspertise og erfaring. Det spiller også en rolle, hvilke neurofeedback systemer og programmer, behandleren anvender og om Q-EEG indgår som biomarkører i EEG-protokolvalg og tilrettelæggelse.
Man kan træne alle hjernens frekvenser, som lidt forenklet opdeles i forskellige afgrænsede frekvensbånd, der benævnes Omega, Delta, Theta, Alpha, Beta og Gamma frekvenser. De forskellige frekvensbånd er udtryk for hjernens forskellige mentale bevidsthedstilstande repræsenteret ved forskellige svingningshastigheder. Hjernen kombinerer / orkestrerer konstant disse svingninger, så svingningsaktiviteten i form af langsomme og hurtige hjernebølger tilpasses det opgaven kræver.
Af hensyn til kontinuiteten og maksimering af trænings-effekten anbefales det som udgangspunkt, at man afvikler to sessioner / ugentligt, så et forløb på 20 sessioner ikke kommer til at trække sig over mere end ca. 2 måneder. Efter et 20-sessioners forløb er det normalt muligt at afgøre, om og hvordan man responderer på træningen. Ved mere specifikke eller omfattende problemstillinger må der påregnes behov for yderligere træning ud over de 20 sessioner.