Om Biofeedback og EEG-bio/Neurofeedback

Den mest simple feedback-teknik er ’biofeedback’. Biofeedback og den mere avancerede form for EEG-bio/Neurofeedback, der direkte er rettet mod centralnervesystemet, har det til fælles, at klienten der træner – via elektronisk måleudstyr – informeres (får feedback) om værdier for den pågældende parameter, som klienten skal lære at kontrollere fx muskelspænding, blodtryk eller hjerneaktivitet.

I såvel biofeedback og EEG-bio/Neurofeedback er det muligt til en vis grad at ’overstyre’ autonomt regulerede fysiologiske processer, som normalt ligger udenfor vores viljes kontrol. Herved kan man påvirke og kontrollere noget i kroppen(biofeedback) eller i centralnervesystemet(EEG-biofeedback), som ikke styres af vores bevidsthed, men derimod af det autonome nervesystem. I  biofeedback er det bl.a. kontrol med parametre som blodtryk, puls, temperatur og muskelspænding. I EEG-bio/neurofeedback er det den elektrofysiologiske aktivitet i centralnervesystemet (neuronernes impulsaktivitet), der direkte påvirkes.

Oprindeligt opstod biofeedback på baggrund af erfaringer med patienter med forhøjet blodtryk. Ved at lade nogle patienter se på et måleapparat med en viser og give dem feedback i form af ros, når blodtrykket faldt, fandt man, at patienterne med tiden kunne lære at holde blodtryk lavere – uden specifikt kunne forklare hvordan. Forklaringen er, at biofeedback bygger på de samme indlæringsmæssige lovmæssigheder, som kendes fra klassisk og operant betingning i indlæringspsykologien og fysiologien, hvor man ved at sammenkoble en stimulus med en respons(klassisk) og en respons med en konsekvens(operant) kan fremme en bestemt adfærd. En positiv konsekvens af en given adfærd medvirker altså til at vedligeholde denne adfærd. Ved at se en positiv konsekvens i form af en tilbagemelding(feedback), kan en hensigtsmæssig tilstand således indlæres og automatiseres. Dette gælder også for hjernen. Hjernen søger automatisk at rette ind efter det feedback, den modtager. Jo hurtigere hjernen modtager feedback – des hurtigere sker indlæringen. I EEG-bio/Neurofeedback sker denne tilbagemelding omgående.

EEG-bio/Neurofeedback anvendes herhjemme og i udlandet i stigende omfang som neuroterapeutisk intervention særligt i relation til ADHD og PTSD. Der er gennem de seneste 40 år blevet forsket intenst i teknikkens mange anvendelsesmulighederne og resultater, særligt i USA . Biofeedback er allerede udbredt i konventionel behandling, og anvendes bl.a.  i fysioterapien til afhjælpning af muskelspændinger. Ved hjælp af en elektromyograf (nåleelektrode), der indføres i musklen og forbindes med et måleapparat, er det muligt at give patienten et auditivt feedback (en tone) på, hvor anspændt musklen er. Med tiden kan patienten lære selv at afspænde musklen. Fobier er et andet eksempel på lidelser, der kan behandles med biofeedback ved at præsentere den angstudløsende stimulus X-antal gange og give feedback fx vha. et galvanometer, der måler hudens svedafsondring, der giver patienten feedback om, at der skabt en betingning til en rolig tilstand, når galvanometeret ikke længere giver udslag.