Diagnoser & Symptomer

EEG-mentaltræning kan bruges til ALLE hjerner. 

Alle hjerner kan, uanset udgangspunkt, trænes gennem den stimulering, der finder sted i EEG-mentaltræning / neurofeedback. Effekten af træningen vil afhænge af hjernens modtagelighed og beskaffenhed.

Metoden er på ingen måde forbeholdt den syge eller dysfunktionelle hjerne, men anvendes i lige så høj grad til den raske, normalfungerende hjerne fx til forbedring af fokus og performanceevne, mental afslapning og restitution.

EEG-mentaltræning er en metode, alle kan benytte for at styrke deres hjernesundhed !

Formålet med EEG-mentaltræning er at optimere din hjernefunktion og hjælpe din hjerne – og dig til at fungere så godt som muligt.

Med EEG-mentaltræning er det også i muligt i varierende grad at forebygge mentale problemer, fordi stimuleringen i træningen øger hjernens robusthed. En robust hjerne er bedre klædt på til at modstå påvirkninger også de uundgåelige fx som følge af naturlig aldersbetinget svækkelse.

International forskning viser nemlig, at op mod 40 procent af alle demenstilfælde kan forebygges igennem livsstilsændringer. Desværre er der mange, der ikke ved, at de selv kan gøre noget for at nedsætte deres risiko for at udvikle demens. Men på samme måde som man kan styrke sin krop, kan man styrke sin hjerne.

Selvom EEG-mentaltræning på ingen måde kan helbrede uhelbredelige neurodegenerative hjernesygdomme som Alzheimers, Parkinsons og MS (multipel sklerose) indikerer nyere forskning, at stimulering af bestemte hurtige hjernefrekvenser potentielt spiller en rolle ift. at kunne hæmme aflejringen af proteiner (Beta-amyloid og Tau) i den demensramte hjerne.

Ved multipel sklerose ses en inflammatorisk ødelæggelse eller demyelinisering af det isolerende fedt (myelin) omkring nervefibrene og tab af nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Herved hæmmes de elektriske nerveimpulser, der løber langs nervefibrene i hastighed og omfang, hvilket ødelægger kommunikationen mellem nervecellerne. Ved stimulering af hjernens elektriske signaler i EEG-mentaltræning, kan ledningshastigheden potentielt forbedres.

Der er mange faktorer, som er effektivt kan medvirke til at fremme hjernens sundhed og hæmme neuroinflammation og forsinke autoimmunitet. Man kan selv ændre en eventuel genetisk disposition i positiv eller negativ retning og altså påvirke sin genetik og sin hjerne gennem de livsstilsvalg, man foretager.

Nyere forskning interesserer sig da også i stigende grad for, hvordan livsstilsfaktorer spiller ind på psykiatriske hjerneforstyrrelser som ASF (autisme spektrum forstyrrelse), ADHD, skizofreni, bipolaritet og depression. Disse sygdomme involverer muligvis en til dels fælles men endnu uafklaret problematik ift. neuroinflammation og autoimmunitet.

Mange hjernelidelser er da også komorbide dvs. optræder sammen med andre diagnoser eller vanskeligheder. Fx kan der i relation til ASF ses både epilepsi, ADHD, angst, depression, motoriske forsinkelser og udviklingshæmning m.v.

Nogle af de hjernediagnoser og symptomer, jeg har erfaring med er:

  • Adfærds- & tilknytningsvanskeligheder
  • ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse)
  • Aspergers
  • Attention Deficit ( Hyperactivity ) Disorder ( ADHD/ADD )
  • Angstlidelser (generaliseret, panik, fobisk, social-, og præstationsangst, OCD, PSTD)
  • Auditory Processing Disorder ( APD )
  • Astma
  • Cerebral Parese ( CP ) / Spastisk Lammelse)
  • Depression
  • Dissociation
  • Forhøjet blodtryk / Hypertension
  • Funktionelle lidelser: kroniske smerte, fibromyalgi, trigeminusneuralgi, iskias, Bodily Distress Syndrome ( BDS )
  • Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser: ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser), Asperger, GUA, GUU m.fl.
  • Humørsvingninger
  • Hypersensitivitet
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Migræne, Hortons klyngehovedpine
  • Misbrug
  • Obsessive Compulsive Disorder ( OCD ) tvangstanker og handlinger
  • Post Traumatic Stress Disorder ( PTSD )
  • Selvskade og selvmordstanker
  • Stress
  • Spiseforstyrrelser
  • Særligt sensitive børn
  • Søvnforstyrrelser
  • Tinnitus
  • Tourette Syndrom

Følg evt. linket herunder, der fortæller lidt om EEG-mentaltræning / neurofeedback i relation til ADHD, autisme, kronisk smerte, PTSD og Peak Performance https://www.eeginfo.com/neurofeedback-videos-media.jsp.

Nedenfor kan du finde nogle udvalgte problematikker og diagnoser uddybet.

Stress

Hos Klinik for EEG-mentaltræning arbejdes der med den stressramte hjerne og det stressramte nervesystem på flere niveauer. Overordnet er formålet med EEG-mentaltræning i relation til stress at rette den fysiologiske ubalance, som opstår i det autonome nervesystem og giver anledning til stress-symptomerne.

I selve udredningen og i forhold til at tilrettelægge en relevant EEG-protokol til dig som stressramt, kikker jeg bagom dine symptomerne efter årsagen til din stress og ser på, hvilke indre og / eller ydre krav, der eventuelt har medvirket til at presse dig og overbelaste dit nervesystem.

Stress er nemlig ikke i sig selv er en sygdom men en belastningsreaktion, som kan opstå akut eller akkumuleres over tid. Og langt de fleste mennesker vil i varierende grad opleve at blive udsat for fysiske eller psykiske belastninger eller deciderede traumer, der overgår deres håndteringsevne.

I alle de tilfælde hvor vi stresses, sker der, i større eller mindre grad, målbare ændringer i vores hjerner og nervesystem.

Hos Klinik for EEG-mentaltræning kobles EEG-målingerne af hjerneaktivitet derfor altid med andre relevante fysiologiske målinger, der tilsammen udgør et stress-indeks. Dette stress-indeks består af målinger af hjerterytme variation (HRV), svedafsondring (GSR), muskelspændinger (EMG) og hudtemperatur (ST).

Disse målinger fortæller en hel del om, hvordan dit nervesystem regulerer sig selv, og hvordan du responderer på den stimulering, der finder sted i trænings-sessionerne.

Galvanic Skin Response (GSR): måler ændringerne i hudens ledningsevne. Under stress sker der automatisk en stigning i kroppens udskillelse af sved, hvilket nedsætter friktionen i huden og øger ledningsevnen. Hudens svedkirtler øger sekretionen for at hjælpe kroppen af med den overskydende varme, og derfor oplever mange at småfryse især i form af kolde hænder og fødder.

Elektro Myografi (EMG): måler ændringerne i den elektriske muskelaktivitet primært i relation til den øvre muskulatur i skuldre, nakke og ansigt. Under stress trækker musklerne sig sammen på grund af øget anspændthed.

Skin temperature (ST): måler ændringerne i hudens temperatur. Under stress falder temperaturen i huden forårsaget af frigørelsen af adrenalin, der får hudens små blodkar til at trække sig sammen, og gør os mere blege i ansigtet.

Heart Rate Variability (HRV): eller hjerterytme(puls) variationsmåling måler ændringerne i hjertets elektriske aktivitet og henviser til måling af variationen i intervallerne mellem hjerteslagene, der måles i millisekunder. HRV måler aktiviteten og balancen i den sympatiske (stressende) og den parasympatiske (restituerende) del af det autonome nervesystem. En lav hjerterytme variation er et tegn på en ubalance i det autonome nervesystem. Under stress øges den sympatiske aktivering, når noradrenalin og adrenalin frigives fra nervecellerne og binyremarven. Det øger hjertefrekvensen og blodtrykket og variationen sænkes. HRV menes at være knyttet til kortikale regioner fx den ventromediale præfrontale cortex, der er involveret i en stressende situationer. Lav hjerterytme variation har sammenhæng med en forhøjet risiko for hjertesygdomme og konditionstræning forbedrer hjertets fleksibilitet og evne til at variere rytmen.

Angst og depression

Angst og depression har en høj grad af komorbiditet dvs. de to lidelser optræder ofte samtidigt og ubehandlet angst kan være en forløber for depression.

I EEG-mental træning / neurofeedback anses denne komorbiditet som en logisk konsekvens af, at angst og depression er to sider af den samme elektro-fysiologiske problematik selvom der – rent adfærdsmæssigt – ses helt modsatrettede symptomer.

Ved angst ses der high-arousal symptomer (højt alarmberedskab) og ved depression low-arousal symptomer (lavt aktivitetsniveau). Begge tilstande er dog high-arousal relaterede, men depressionen kan ses som kulminationen på en længerevarende stressbelastning resulterende i total udmattelse med deraf manglende glæde, lyst (anhedoni), motivation og interesse (apati), ligegyldighed samt voldsom træthed, hvilket er associeret med en elektro-fysiologisk underaktivering i det limbiske system og et bl.a. for lavt serotonin og nordadrenalin niveau

Angst er omvendt kendetegnet ved aktive patologiske reaktioner fra det autonome nervesystem fx hjertebanken, øget svedtendens, vejrtrækningsproblemer og anspændthed og tilstanden er et udtryk for en elektrofysiologisk overaktivering i hjernens limbiske system.

Da EEG-mental træning / neurofeedback stimulerer hjernen til en bedre elektrofysiologisk regulering og dermed indirekte påvirker reguleringen af hjernens signalstoffer, tilrådes det, at man fortæller din læge eller psykiater, at man følger et EEG-mentaltrænings forløb, hvis man samtidig er i medicinsk behandling. Det kan muligvis blive aktuelt at reducere medicindosis. Vær opmærksom på, at visse kosttilskud samt euforiserende stoffer også kan føre til et forhøjet serotonin-niveau, hvilket kan give symptomer som uro, rysten, feber, svedtendens, kramper m.m.

Antidepressiv medicin virker hovedsageligt ved at blokere de protein-transportører, som skal suge serotoninen og noradrenalin tilbage ind i den presynaptiske nervecelle. Herved øges mængden af disse signalstoffer i synapsen mellem nervecellerne. Serotonin findes i en række forskellige medikamenter specielt i SSRI-gruppen (lykkepiller) fx Sertralin. Nordadrenalin og serotonin findes i SNRI-gruppen fx i Venlafaxin.

Tinnitus

Tinnitus kan være forårsaget af en traumatisk støjskade, af forhøjet blodtryk, hvor ’susen’ i blodkarrene kan give anledning til tinnitusgener eller ledsage et aldersbetinget høretab.

I EEG-mental træning arbejdes der ud fra tesen om, at tinnitus opstår som følge af, at nervecellerne i auditive cortex, der behandler lydlige input, udviser abnorm spontan synkron nerveaktivitet. Synkroni betyder, at for mange nerveceller ‘stiller ind’ på den samme frekvens og forstærker lyde i et snævert frekvensområde.

De mange ‘ensrettede’ nerveceller i cochlea/øresneglen påvirker ydermere hinanden, så de begynder at affyre nervesignaler i takt (synkront), selv om de ikke er blevet stimuleret. Det er dette fænomen, der giver tinnitus-generne.

Mange klienter med tinnitus oplever, at det er belastende og udmattende konstant at have lyd på i kraft af tinnitussen og befinder sig derfor i en mere eller mindre kronisk stresstilstand. Dette ligger et yderligere pres på nervesystemet, hvilket kan medvirke til forværring af symptomerne.

EEG-mental træning for tinnitus sigter mod at regulere og kontrollere den hyper-nerveaktivitet, som menes ligge til grund for tinnitusopfattelsen hvorved den angst og stress, der ofte er knyttet hertil, også reduceres.

Astma

Et astmatiske anfald er et eksempel på, at centralnervesystemet kommer “ud af kontrol”. Ved astma ses der en opsvulmning af luftvejenes slimhinde, der fører til øget udskillelse af lungeslim. Det bevirker en forsnævring af bronkierne, fordi den ringformede muskulatur trækker sig sammen, hvorved luftens passage til og fra lungerne formindskes.

Regulering af det autonome nervesystem finder sted på mange niveauer i centralnervesystemet, og aktiviteten i det parasympatiske og sympatiske nervesystem samordnes efter deres funktion i rygmarven og hjernestammen. I relation til astma sker koblingen i hjernestammens respirationscenter, hvor den refleksbetingede regulering af lungeaktiviteten foregår.

EEG-mental træning påvirker lungemuskulaturen gennem respirationscentret i hjernestammen og influerer derfor positivt på reguleringen af slimsekretion, bronkiekonstriktion og -dilatation.

Migræne

Migræne anses neurologisk som en anfaldsvis reaktion på et centralnervesystem, der er i ubalance – på samme måde som et astmatisk eller epileptisk anfald. Derfor vil EEG-mental træning i relation til migræne sigte mod stabilisering og oparbejdning af øget kontrol med centralnervesystemets aktivitet.

Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser: ASF, GUA, GUU, MCDD m.fl.

Hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er der tale om meget komplekse problemstillinger og blandede symptomer. Ofte er der påvirkning af mentaliseringsevnen og affekt/følelses regulering, ligesom der ses forskellige grader af kognitive og eksekutive udfordringer.

Der ses stort set altid sanseforstyrrelser, der viser sig på forskellige måder eksempelvis taktilt ved at bestemte tekstiler (tøj, sengetøj og lag-på-lag beklædning) irriterer, og der kan være en følelse af ubehag forbundet med berøring generelt eller berøring på en bestemt måde. Auditivt kan sanseforstyrrelser vise sig ved at lyde skaber forvirring og visse lyde slet ikke tolereres. Visuelt kan stærkt lys og stærke farver genere og ligeledes kan smags- og lugtesansen skærpes, hvilket resulterer i en overdreven brug af lugtesansen eller præference for/imod bestemte konsistenser af mad, hvor fx grød, karfoffelmos, gryderetter og anden sammenblanding af mad samt nye lugte- og smagsindtryk vækker dyb modstand.

Sanseforstyrrelser medfører, at hverdagen for barnet bliver kaotisk og fuld af stress-påvirkninger der for omverdenen er usynlige. Derfor tolkes barnets reaktion ofte som værende særlig sensitiv som tegn på en (for) lav tolerancetærskel. Det er ikke forkert, men det er vigtigt at forstå, at barnets reaktion faktisk er en reel respons på en high-arousal tilstand, der er en form for alarmberedskabstilstand foranlediget af et “utilpasset” nervesystem, der forklarer (og berettiger) en (over)reaktion på stimuli.

Sansemodulering er derfor altid et helt centralt element i EEG-mental træning af disse forstyrrelser for at opnå beroligelse og nedregulering af fysiologisk arousal. Et andet lige så vigtigt element er træning af affektregulering og følelsesmæssig forankring, der kan nedsætte den generelle bekymringstendens og angst, som mange børn med disse forstyrrelser lever med.

Når de hjerneområder, som er ansvarlige for sensorisk integration, kropsbevidsthed samt følelsesmæssige regulering trænes, resulterer det ofte i en forbedring af et ofte meget forstyrret søvnmønster. Det viser sig fx ved at indsovningen lettes eller ved færre natlige opvågninger eller mareridt.

ADHD/ADD

Et barn med ADHD er ofte hyperaktivt, men hvor hyperaktiviteten dæmpes med alderen i takt med neural modning, ses der ikke i nær samme grad en forbedring af evnen til at regulere uopmærksomhed og impulsivitet. Det afgørende for det større barn eller den voksne med ADD/ADHD bliver i overvejende grad mere manglen på evnen til selvregulering, der inkluderer vanskeligheder i forhold til bl.a. handleevne, initiativ, planlægning og fleksibilitet, men også i forhold til selvbevidsthed, selvbeherskelse/kontrol, følelsesmæssig selvregulering og evnen til at motivere sig selv. Disse styrende eller eksekutive funktioner får tiltagende betydning med alderen og har derfor stor betydning for, hvordan man klarer sig socialt, uddannelses- og jobmæssigt.

En træningsprotokol for ADD/ADHD vil fokusere på forbedring af selvreguleringsevnen herunder sansemæssig beroligelse af hjernen samt regulering af aktiviteten i frontal- eller pandelapperne, der øver den overordnede inhibitoriske kontrol med bl.a. følelsesmæssige impulser og handleevne (eksekutive/styrende funktioner). Hos børn med ADHD/ADD kan der ofte måles relativt mere lavfrekvent Theta-aktivitet end hos børn uden. Theta-aktivitet er associeret med kreativitet, følelser, intuition og impulsivitet men også med en ufokuseret (døsig)bevidsthedstilstand. Ofte kan der også måles lavere Beta aktivitet, der er associeret med koncentration. Klienter med ADD/ADHD oplever især forbedringer med øget ro, forbedret koncentrationsevne og forbedret impulskontrol. Dette skyldes, at det i trænings-sessionerne med EEG er muligt at opfange ultrakorte perioder af eksempelvis uopmærksomhed og i samme sekund give klienten feedback herom. I en almindelig trænings-session af 30 min. varighed gives der ca. 2000 af sådanne tilbagemeldinger på hjernens forskellige bevidsthedstilstande, hvorved hjernen effektivt kan lære at ændre og med tiden kontrollere eksempelvis hyperaktiv, uopmærksom eller impulsiv ”adfærd”.

Træningsprotokoller justeres løbende på baggrund af ny viden, som tilvejebringes inden for den neurologiske forskning, hvor særligt forskellige funktionelle scanningsteknikker, f.eks. rt-f-MRI, søger at kortlægge hvilke neurale kredsløb og transmittersystemer, der er involveret i forskellige hjerneforstyrrelser. Sådanne resultater har indtil videre kun haft meget begrænset indflydelse i konventionel behandling, men i takt med erkendelsen af, at kategoriseringen i forskellige diagnoser ikke længere er tidssvarende, er der i højere grad interesse for at inddrage eventuelle fælles fænotypiske træk – eksempelvis Q-EEG markører.