Diagnoser & Symptomer

Enhver lidelse, der har sit udspring eller årsag i hjernen, kan trænes med neurofeedback.

Nogle af de diagnoser og symptomer, jeg har god erfaring med at behandle, er:

  • Adfærds- & tilknytningsvanskeligheder
  • Attention Deficit ( Hyperactivity ) Disorder ( ADHD/ADD )
  • Angstlidelser (generaliseret, panik, fobisk, social-, og præstationsangst, OCD, PSTD)
  • Auditory Processing Disorder ( APD )
  • Astma
  • Cerebral Parese ( CP ) / Spastisk Lammelse)
  • Depression
  • Dissociation
  • Forhøjet blodtryk / Hypertension
  • Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser: ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser), Asperger, GUA, GUU m.fl.
  • Humørsvingninger
  • Hypersensitivitet
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Funktionelle lidelser: fx kroniske smerte, fibromyalgi, trigeminusneuralgi, iskias, Bodily Distress Syndrome ( BDS )
  • Migræne, Hortons klyngehovedpine
  • Misbrug
  • Obsessive Compulsive Disorder ( OCD ): tvangstanker/handlinger 
  • Post Traumatic Stress Disorder ( PTSD )
  • Selvskade og selvmordstanker
  • Stress
  • Spiseforstyrrelser
  • Særligt sensitive børn
  • Søvnforstyrrelser
  • Tinnitus
  • Tourette Syndrom

Følg evt. linket herunder om neurofeedback i relation til ADHD, autisme, kronisk smerte, PTSD og Peak Performance

https://www.eeginfo.com/neurofeedback-videos-media.jsp.

Stress

Stress er en belastningstilstand, der set i et kortere tidsperspektiv ikke behøver at give anledning til symptomer. Akut opstået såvel som længerevarende stress kan skade organismen på grund af den toksiske påvirkning, stress udløser.

Man skal således passe på, at stress ikke bliver kronisk tilstand, der varer ved i uger og måneder. Hvis man er stresset gennem længere tid, vil der ofte være nogle fysiske og/eller psykiske samt adfærdsmæssige tegn og symptomer (fx hjertebanken, trykken for brystet, lav tolerancetærskel (vrede, raseri), tristhed, manglende social interesse, fysiske smerter, søvnproblemer m.v.)

Dog er det vigtigt at huske på, at stress-symptomer i høj grad er individuelle og derfor kan se meget forskellige ud.

Stress er ikke i sig selv en sygdom men nærmere et udtryk for en belastningsreaktion, hvor krav overstiger ens formåen. Stress er derfor også en meget individuel størrelse, da det er individuelt, hvad vi kan magte. Alligevel anvendes stress-begrebet synonymt som en samlebetegnelse for en lang række forskellige symptomer, der varierer i både omfang og sværhedsgrad.

I EEG-mentaltræning / neurofeedback arbejdes der individuelt med stress i form af EEG-protokoller baseret på klientens individuelle symptomer.

Stress-hormoner som kortisol, adrenalin og nordadrenalin er vores såkaldte “kamphormoner”, der skal vække kroppens alarmberedskab. På kort sigt er dette særdeles virksomt, fordi det sætter os i stand til at tage kampen op eller benene på nakken. På længere sigt kan de selv samme stoffer derimod forårsage direkte skade på hjerne og krop og skabe ubalance.

Stress-hormoner produceres i binyrerne, og binyrernes produktion influeres af vores oplevelser og aktivteten i hjernen – ikke mindst i hippocampus, der bl.a. har til opgave at styre mængden af kortisol i blodet ved at regulere, det der kaldes “hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen” (HPA). Hvis HPA-akse-funktionen øger kortisol aktiviteten uhensigtsmæssigt meget, er det hippocampus’s opgave at sætte bremsen i.

Ved langvarig stress, og også ved depression, får hippocampus sværere ved at nedjustere kortisol niveuaet, som derfor vedbliver med at være højt. Det resulterer i en toksisk påvirkning af hjernecellerne, der svinder ind.

Selvom de biologiske mekanismer og genetiske komponenter bag endnu ikke er fuldt forstået, påvirker denne hormonale ubalance hjernefunktionen. Det er sandsynligvis derfor, at mange oplever problemer med hukommelse og koncentration ifm. / efter en depression.

Heldigvis er der evidens for, at hippocampus kan genopbygges og lave nye neuroner (neurogenese). Forskning peger på, at neurofeedback kan tænde for gener i nervecellerne, som stimulerer til vækst af dendritter og synapser. Herved kan nye nerveforbindelser og signalveje dannes og til en vis grad overtage funktioner fra døde hjerneceller.

Des flere – og jo mere intens stimuli, der gives til hjernen, desto flere hjerneceller, synapser og dendritter vil der dannes, og desto bedre er man beskyttet mod mentalt “forfald” senere i livet.

Længerevarende og ubehandlet stress kan føre til angst og sidenhen depression.

Angst og depression

Angst og depression har en høj grad af komorbiditet dvs. de to lidelser optræder ofte samtidigt og ubehandlet angst kan være en forløber for depression.

I EEG-mental træning / neurofeedback anses denne komorbiditet som en logisk konsekvens af, at angst og depression er “to sider af samme elektro-fysiologiske problematik” selvom der – rent adfærdsmæssigt – ses helt modsatrettede symptomer.

Ved angst ses der high-arousal symptomer (høj alarmberedskab) og ved depression low-arousal symptomer (lavt aktivitetsniveau) men begge tilstande er en kulmination af en high-aroused hjerne som følge af en længerevarende stressbelastning.

Angst er kendetegnet ved patologiske reaktioner fra det autonome nervesystem fx hjertebanken, øget svedtendens, vejrtrækningsproblemer og anspændthed og tilstanden er et udtryk for en elektrofysiologisk overaktivering i hjernens limbiske system.

Depression, der bl.a. er kendetegnet ved en manglende evne til at føle glæde og lyst (anhedoni), ligegyldighed, voldsom træthed og manglende motivation og interesse (apati) er associeret med en elektro-fysiologisk underaktivering i det limbiske system resulterende i et for lavt serotonin og nordadrenalin niveau.

Derfor virker antidepressiv medicin også hovedsageligt ved at blokere de protein-transportører, som skal suge disse transmitterstoffer tilbage ind i den pre-synaptiske nervecelle. Herved øges mængden af serotonin og noradrenalin i synapsen mellem nervecellerne. Serotonin findes i en række medikamenter, specielt i SSRI-gruppen (lykkepiller) eksempelvis i Sertralin, og nordadrenalin og serotonin i SNRI-gruppen, fx Venlafaxin.

Da EEG-mental træning / neurofeedback stimulerer hjernen til en bedre elektrofysiologisk regulering og dermed indirekte påvirker reguleringen af dens signalstoffer, tilrådes det, at du fortæller din læge eller psykiater, at du følger et EEG-mental trænings forløb, hvis du samtidig er i medicinsk behandling. Dette fordi, det muligvis kan blive aktuelt at reducere medicindosis som konsekvens af træningen, da der ellers kan opstå et forhøjet serotonin niveau. Vær opmærksom på, at visse kosttilskud samt euforiserende stoffer også kan føre til et forhøjet serotonin-niveau, hvilket kan give symptomer som uro, rysten, feber, svedtendens, kramper m.m.

Tinnitus

Tinnitus kan være forårsaget af en traumatisk støjskade, af forhøjet blodtryk, hvor ’susen’ i blodkarrene kan give anledning til tinnitusgener eller ledsage et aldersbetinget høretab.

I EEG-mental træning arbejdes der ud fra tesen om, at tinnitus opstår som følge af, at nervecellerne i auditive cortex, der behandler lydlige input, udviser abnorm spontan synkron nerveaktivitet. Synkroni betyder, at for mange nerveceller ‘stiller ind’ på den samme frekvens og forstærker lyde i et snævert frekvensområde.

De mange ‘ensrettede’ nerveceller i cochlea/øresneglen påvirker ydermere hinanden, så de begynder at affyre nervesignaler i takt (synkront), selv om de ikke er blevet stimuleret. Det er dette fænomen, der giver tinnitus-generne.

Mange klienter med tinnitus oplever, at det er belastende og udmattende konstant at have lyd på i kraft af tinnitussen og befinder sig derfor i en mere eller mindre kronisk stresstilstand. Dette ligger et yderligere pres på nervesystemet, hvilket kan medvirke til forværring af symptomerne.

EEG-mental træning for tinnitus sigter mod at regulere og kontrollere den hyper-nerveaktivitet, som menes ligge til grund for tinnitusopfattelsen hvorved den angst og stress, der ofte er knyttet hertil, også reduceres.

Astma

Et astmatiske anfald er et eksempel på, at centralnervesystemet kommer “ud af kontrol”. Ved astma ses der en opsvulmning af luftvejenes slimhinde, der fører til øget udskillelse af lungeslim. Det bevirker en forsnævring af bronkierne, fordi den ringformede muskulatur trækker sig sammen, hvorved luftens passage til og fra lungerne formindskes.

Regulering af det autonome nervesystem finder sted på mange niveauer i centralnervesystemet, og aktiviteten i det parasympatiske og sympatiske nervesystem samordnes efter deres funktion i rygmarven og hjernestammen. I relation til astma sker koblingen i hjernestammens respirationscenter, hvor den refleksbetingede regulering af lungeaktiviteten foregår.

EEG-mental træning påvirker lungemuskulaturen gennem respirationscentret i hjernestammen og influerer derfor positivt på reguleringen af slimsekretion, bronkiekonstriktion og -dilatation.

Migræne

Migræne anses neurologisk som en anfaldsvis reaktion på et centralnervesystem, der er i ubalance – på samme måde som et astmatisk eller epileptisk anfald. Derfor vil EEG-mental træning i relation til migræne sigte mod stabilisering og oparbejdning af øget kontrol med centralnervesystemets aktivitet.

Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser: ASF, GUA, GUU, MCDD m.fl.

Hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er der tale om meget komplekse problemstillinger og blandede symptomer. Ofte er der påvirkning af mentaliseringsevnen og affekt/følelses regulering, ligesom der ses forskellige grader af kognitive og eksekutive udfordringer.

Der ses stort set altid sanseforstyrrelser, der viser sig på forskellige måder eksempelvis taktilt ved at bestemte tekstiler (tøj, sengetøj og lag-på-lag beklædning) irriterer, og der kan være en følelse af ubehag forbundet med berøring generelt eller berøring på en bestemt måde. Auditivt kan sanseforstyrrelser vise sig ved at lyde skaber forvirring og visse lyde slet ikke tolereres. Visuelt kan stærkt lys og stærke farver genere og ligeledes kan smags- og lugtesansen skærpes, hvilket resulterer i en overdreven brug af lugtesansen eller præference for/imod bestemte konsistenser af mad, hvor fx grød, karfoffelmos, gryderetter og anden sammenblanding af mad samt nye lugte- og smagsindtryk vækker dyb modstand.

Sanseforstyrrelser medfører, at hverdagen for barnet bliver kaotisk og fuld af stress-påvirkninger der for omverdenen er usynlige. Derfor tolkes barnets reaktion ofte som værende særlig sensitiv som tegn på en (for) lav tolerancetærskel. Det er ikke forkert, men det er vigtigt at forstå, at barnets reaktion faktisk er en reel respons på en high-arousal tilstand, der er en form for alarmberedskabstilstand foranlediget af et “utilpasset” nervesystem, der forklarer (og berettiger) en (over)reaktion på stimuli.

Sansemodulering er derfor altid et helt centralt element i EEG-mental træning af disse forstyrrelser for at opnå beroligelse og nedregulering af fysiologisk arousal. Et andet lige så vigtigt element er træning af affektregulering og følelsesmæssig forankring, der kan nedsætte den generelle bekymringstendens og angst, som mange børn med disse forstyrrelser lever med.

Når de hjerneområder, som er ansvarlige for sensorisk integration, kropsbevidsthed samt følelsesmæssige regulering trænes, resulterer det ofte i en forbedring af et ofte meget forstyrret søvnmønster. Det viser sig fx ved at indsovningen lettes eller ved færre natlige opvågninger eller mareridt.

ADHD/ADD

Et barn med ADHD er ofte hyperaktivt, men hvor hyperaktiviteten dæmpes med alderen i takt med neural modning, ses der ikke i nær samme grad en forbedring af evnen til at regulere uopmærksomhed og impulsivitet. Det afgørende for det større barn eller den voksne med ADD/ADHD bliver i overvejende grad mere manglen på evnen til selvregulering, der inkluderer vanskeligheder i forhold til bl.a. handleevne, initiativ, planlægning og fleksibilitet, men også i forhold til selvbevidsthed, selvbeherskelse/kontrol, følelsesmæssig selvregulering og evnen til at motivere sig selv. Disse styrende eller eksekutive funktioner får tiltagende betydning med alderen og har derfor stor betydning for, hvordan man klarer sig socialt, uddannelses- og jobmæssigt.

En træningsprotokol for ADD/ADHD vil fokusere på forbedring af selvreguleringsevnen herunder sansemæssig beroligelse af hjernen samt regulering af aktiviteten i frontal- eller pandelapperne, der øver den overordnede inhibitoriske kontrol med bl.a. følelsesmæssige impulser og handleevne (eksekutive/styrende funktioner). Hos børn med ADHD/ADD kan der ofte måles relativt mere lavfrekvent Theta-aktivitet end hos børn uden. Theta-aktivitet er associeret med kreativitet, følelser, intuition og impulsivitet men også med en ufokuseret (døsig)bevidsthedstilstand. Ofte kan der også måles lavere Beta aktivitet, der er associeret med koncentration. Klienter med ADD/ADHD oplever især forbedringer med øget ro, forbedret koncentrationsevne og forbedret impulskontrol. Dette skyldes, at det i trænings-sessionerne med EEG er muligt at opfange ultrakorte perioder af eksempelvis uopmærksomhed og i samme sekund give klienten feedback herom. I en almindelig trænings-session af 30 min. varighed gives der ca. 2000 af sådanne tilbagemeldinger på hjernens forskellige bevidsthedstilstande, hvorved hjernen effektivt kan lære at ændre og med tiden kontrollere eksempelvis hyperaktiv, uopmærksom eller impulsiv ”adfærd”.

Træningsprotokoller justeres løbende på baggrund af ny viden, som tilvejebringes inden for den neurologiske forskning, hvor særligt forskellige funktionelle scanningsteknikker, f.eks. rt-f-MRI, søger at kortlægge hvilke neurale kredsløb og transmittersystemer, der er involveret i forskellige hjerneforstyrrelser. Sådanne resultater har indtil videre kun haft meget begrænset indflydelse i konventionel behandling, men i takt med erkendelsen af, at kategoriseringen i forskellige diagnoser ikke længere er tidssvarende, er der i højere grad interesse for at inddrage eventuelle fælles fænotypiske træk – eksempelvis Q-EEG markører.