Arousal

Hvad er arousal ?

Arousal kan defineres som hjernens ‘parathed’ eller grad af vågenhed / modtagelighed for sanseindtryk. Arousal anvendes ofte som et begreb, der udtrykker forskellige mentale bevidsthedstilstande eller opmærksomhedsniveauet i hjernen.

Arousal kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger, og i EEG-mentaltræning / neurofeedback er arousal-regulering et centralt element, fordi god arousal-regulering er en forudsætning for god hjernefunktion. Arousal er i fysiologisk forstand udtryk en “grundtonus”, der påvirker aktivitetsniveauet i hele centralnervesystemet.

Selve arousal-tærsklen fastsættes i hjernestammen og hjernestammen har bl.a. indflydelse på reguleringen af søvnens forskellige faser og selve overgangen til og fra vågen (bevidst) tilstand. Arousal-niveauet moduleres yderligere på højere hjerneniveauer, herunder i det limbiske system og på cortikalt niveau i den øverste hjernebark via forbindelser til storhjernen fra hjernestammen.

Hjernestammen spiller således en central rolle ift. den basale arousal-regulering og den fundamentale styring af hjernens årvågenhed. Hjernestammen virker i det hele taget som integrativt center for en lang række livsvigtige reflekser (respiration og kardiovaskulære funktioner). 

Hvorfor er god arousal regulering vigtigt ?

God arousal-regulering er vigtigt, fordi det sikrer fleksible og stabile overgange mellem forskellige bevidsthedstilstande, og arousal øver derfor stor indflydelse på, hvordan vi regulerer vores følelser, kognition og adfærd. 

Høj arousal er udtryk for en hyper- eller stresstilstand i hjernen, hvor kroppens alarmberedskab lettere aktiveres. Forhøjet arousal påvirker sansesystemets tolerancetærskel og vækker hypersensitivitet – eller en særlig sensitivitet, der kan vise sig på alle sanser. Det kan eksempelvis være i form af: lyd- og /eller lysfølsomhed, skærpet følesans (fx ubehag / smerte ved bestemte tekstiler og / eller berøring), nedsat tolerance for forskellige typer af mad (smag, lugt og konsistens).   

Mange hjernelidelser enten skyldes eller forårsager disregulering i arousal.

En normalfungerende hjerne kan modulere og regulere graden af arousal bl.a. ved at kontrollere graden af exitation i hjernens signaler. Herved kan hjernen indstille sig til det optimale arousal-niveau og afstemme det indgående sensoriske stimuli med en passende adfærdsmæssig reaktion.

Det vil med andre ord sige, at de skift hjernen konstant skal foretage i arousal er tilpasset situationen, således at man er i stand til at koble af og skifte til low arousal og lægge sig til at sove om aftenen uden high arousal i form af tankemylder. Samtidig betyder god arousal-regulering, at man kan levere og præstere (skifte til et højere arousal niveau) uden at komme i hyper-arousal, der vækker alarm-beredskabet af præstationsangst og stress.

En disreguleret hjerne er ikke uden videre i stand til foretage disse fleksible arousal-skift, ej heller at forblive i et stabilt i et efter situationen passende arousal-niveau.