Arousal
Hvad er arousal ?
Arousal kan defineres som hjernens ‘parathed’ eller grad af årvågenhed eller graden af modtagelighed for sanseindtryk. Arousal anvendes ofte som et begreb, der udtrykker forskellige mentale bevidsthedstilstande eller opmærksomhedsniveauet i hjernen.
Arousal er i fysiologisk forstand et udtryk for en “grundtonus”, der påvirker aktivitetsniveauet i hele centralnervesystemet. Selve arousal-tærsklen fastsættes i hjernestammen og hjernestammen har bl.a. indflydelse på reguleringen af søvnens forskellige faser og selve overgangen til og fra vågen (bevidst) tilstand. Arousal-niveauet moduleres yderligere på højere hjerneniveauer, herunder i det limbiske system og på cortikalt niveau i den øverste hjernebark via forbindelser til storhjernen fra hjernestammen.
Hjernestammen spiller således en central rolle ift. den basale arousal-regulering og den fundamentale styring af hjernens årvågenhed. Hjernestammen virker i det hele taget som integrativt center for en lang række livsvigtige reflekser (respiration og kardiovaskulære funktioner).
Hvorfor er god arousal regulering vigtigt ?
God arousal regulering er vigtig, fordi det sikrer fleksible og stabile overgange mellem forskellige bevidsthedstilstande, og arousal øver derfor stor indflydelse på, hvordan vi har det og hvordan vi regulerer vores følelser, kognition og adfærd.
Forhøjet arousal påvirker sansesystemets tolerancetærskel og vækker hypersensitivitet – eller en særlig sensitivitet, der kan vise sig på alle sanser. Det kan eksempelvis være i form af lyd- og /eller lysfølsomhed, skærpet følesans (fx ubehag / smerte ved bestemte tekstiler og / eller berøring), nedsat tolerance for forskellige typer af mad (smag, lugt og konsistens). Kroppens alarmberedskab hænger nøje sammen med arousal niveauet.
Mange hjernelidelser skyldes eller forårsager dysregulering i arousal.
En normalfungerende hjerne kan kontrollere graden af arousal og indstille sig til et passende arousal-niveau, der er afstemt efter det indgående sensoriske stimuli og udtrykt ved en passende adfærdsmæssig reaktion.
Det vil med andre ord sige, at de skift hjernen konstant skal foretage i arousal er tilpasset situationen, således at man er i stand til at koble af og skifte til low arousal og fx lægge sig til at sove om aftenen uden high arousal i form af tankemylder.
Samtidig betyder god arousal regulering, at man kan komme op om morgenen, levere og præstere og skifte til et højere arousal niveau uden at komme i hyper-arousal, hvor alarm-beredskabet vækker præstationsangst og stress.
En dysreguleret hjerne er ikke uden videre i stand til foretage disse fleksible arousal-skift, ej heller at forblive i et efter situationen passende arousal-niveau.
Fysiologisk arousal kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger, og i EEG-mentaltræning / neurofeedback er fysiologisk arousal regulering ofte et centralt element, fordi en optimal arousal tilpasning er en forudsætning for god hjernefunktion.
