EEG (Elektro-Encephalo-Grafi).

Relateret billedeHvad er EEG ?

Når hjernens neuroner kommunikerer med hinanden, sker det ved hjælp af elektriske impulser og kemiske signalstoffer. De elektriske impulser kan måles med EEG, som er en forkortelse for Elektro-Encephalo-Grafi, der egentlig blot betyder en “Elektrisk-Hjerne-Tegning”.

Brugen af EEG i EEG-mentaltræning / neurofeedback.

I EEG-mental træning / neurofeedback anvendes EEG-målinger ikke diagnostisk med henblik på at kortlægge eventuelle funktionelle abnormiteter i hjernen. En sådan udredning kræver langtidsmålinger og varetages på de offentlige sygehuse under regionerne som et neurofysiologisk medicinsk speciale. Diagnostik ligger således udenfor nærværende kliniks fagområde.

De EEG-målinger, der foretages her i klinikken, anvendes udelukkende terapeutisk, og målingerne udgør et ’øjebliksbillede’, der tidsmæssigt er begrænset til en kortere periode på 30 min. og afgrænset til udvalgte regioner af hjernen svarende til elektrodernes anbringelse.

Fordelen ved at bruge EEG i EEG-mentaltræning / neurofedback er, at man kan foretage en meget præcis monitorering af hjernens aktivitet, hvilket er en stor fordel ift. den terapeutiske modulering, der finder sted i trænings-sessionerne, der netop har til formål at påvirke og forbedre hjernefunktionen.

EEG målingerne har nemlig en høj temporal dvs. tidsmæssig opløsning, der sikrer, at man kan måle ændringer i hjerneaktiviteten (defineret ved hjernecellernes skiftende potentialetilstande) med sub-milisekunders nøjagtighed. Når en nervecelle fyrer et signal af (det såkaldte aktionspotentiale) tager det kun ca. 0,5-130 millisekunder at udbrede signalet på tværs af et enkelt neuron (afhængigt af neurontypen). Disse lynhurtige og skiftende potentialetilstande, der definerer signalet, er det kun muligt at opfange med EEG

Hvordan foregår det ? 

En EEG-optagelse i forbindelse med EEG-mentaltræning / neurofeedback sker ved hjælp af små klæbe-elektroder, der anbringes forskellige steder på hovedbunden over hjernebarken eller cortex. Elektroderne ligner små runde plader og fungerer som små batterier, der opsamler hjernens elektriske aktivitet.

Aktiviteten forstærkes, filteres og transformeres af en special computersoftware, der  fremviser hjernens bølgeaktivitet på behandlerens computer i forskellige veldefinerede frekvensbånd. På klientens skærm fremvises et visuelt stimuli i form af spil, film eller billeder, der netop korrelerer med de de aktuelle hjernebølgers svingninger pr. sekund (målt i Herz) og styrke/spænding eller amplitude (målt i mikroVolt).

EEG opfanger således hjernens løbende elektriske signaler, og signalerne transformeres til et sansemæssigt feedback for klienten. Dette feedback stimulerer hjernen via klientens tre primære sanser: den visuelle, den auditive og den taktile og udgøres af: film, billeder, musik/lyd og vibration.

Feedbacket afspejler på den måde hele tiden hjernens løbende elektro-fysiologiske aktivitet og det er netop den information, hjernen udnytter, ganske enkelt fordi den information, feedbacket leverer, er i real-tid eller her-og-nu og dermed maksimalt relevant for hjernen. Hjernen guides på baggrund af feedbacket til en bedre egen-reguleringen af signal-aktiviteten, hvorved hjernefunktionen forbedres.

Mere generelt om EEG

Man kan ikke opfange aktiviteten fra et enkelt neuron. Signalet er ganske enkelt alt, alt for svagt. Det er imidlertid heller ikke relevant, da neuroner samarbejder samme i større ansamlinger. Den noget kraftigere signalaktivitet fra disse ansamlinger kan til gengæld opfanges, og med EEG registreres altså summen af den samtidige eller synkrone elektriske signalaktivitet, der opstår, når mange neuroner arbejder sammen.

Der skal minimum 10.000 neuroner til, og der er millioner af neuroner fordelt over et område på 6-10 cm2, involveret i de EEG-signaler, der opfanges. Alligevel er det nødvendigt at forstærke signalet yderligere med en faktor på 1.000.000, før det lader sig fremvise som hjernebølger på behandlerens computerskærm.

Det skyldes, at den målbare aktivitet svækkes betydeligt af kraniet, de tre hjernehinder og cerebrospinalvæsken, som omgiver og beskytter hjernen, og derfor når en del af signalerne aldrig frem til overfladeelektroderne på hovedet.

Arousal – hjernens vågenhed.

Et EEG mønster varierer afhængigt af vores bevidsthedstilstand. Et EEG vil således afspejle, om man er vågen, døsig eller sover. Hjernerytmen påvirkes af mange forskellige forhold bl.a. vejrtrækningen og graden af koncentration og afslapning (graden af arousal).

Arousal er et udtryk for graden af bevidsthed og udtrykker hjernens grad af årvågenhed / parathed for sanseindtryk. Arousal kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger (EEG) eller funktionel magnetisk resonans billeddannelse (fMRI).

EEG mønstre ændrer sig naturligt med alderen.

Et EEG mønster ændrer sig helt naturligt med alderen  i takt med neural modning og derfor ser børns og voksnes EEG ikke ens ud. Børns EEG er karakteriseret af mere lavfrekvent aktivitet. Omkring 13-17 år alderen ses et ’typisk’ voksent EEG-mønster sammensat af flere rytmiske dele i form af de-synkron aktivitet, som tegn på, at hjernen fyrer mange forskellige signaler på én og samme tid.

Hos 10-15% af alle raske voksne kan der registreres lettere EEG-abnormiteter – uden dette overhovedet har nogen reel betydning. Det abnorme EEG vil typisk være karakteriseret af for megen synkron aktivitet i form af udbredt lavfrekvent dvs. langsom aktivitet (hypofunktion). Dette kan ses mere globalt i hjernen som spredt eller diffus aktivitet eller mere lokalt, som det bl.a. er tilfældet ved epilepsi. Ved epilepsi forekommer der typisk korte potentialesvingninger med høj amplitude, de såkaldte “spikes”.

Narkosemidler kan i høj grad påvirke udseendet af et EEG og beroligende medicin (benzodiazepiner, neuroleptika) kan i let til moderat grad påvirke et EEG. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan ændre et ellers normalt EEG.

Der stor individuel forskel på, hvordan et EEG ser ud – og ikke mindst på hvordan det fortolkes.

Andre målemetoder af hjerneaktivitet

Andre metoder fx PET og fMRI, der indtil videre kun anvendes i forskningsmæssig sammenhæng i relation til neurofeedback, har en noget langsommere tidsopløsning på sekunder til minutter sammenlignet med EEG’et. Et EEG måler desuden hjernens elektriske aktivitet direkte, mens andre metoder registrerer ændringer i fx blodgennemstrømning (SPECT, fMRI) eller metabolisk aktivitet (PET, NIRS), som er indirekte markører for hjernens elektriske aktivitet.